Hvor kommer de frække ord fra?

Har du også undret dig over, hvorfor en dildo hedder en dildo? Hvor ordet fisse kommer fra, eller hvordan onani opstod? Vi har kigget nærmere på nogle af de frække ords oprindelse og egentlige betydning. Læs med, fnis og lær.

Masturbation

Latinerne havde klart nok opdaget nydelsen ved seksuel selvtilfredsstillelse,  og fundet et ord for det i deres sprog Lingua, som, frækt nok, direkte oversat betyder den latinske tunge. Ordet masturbation er altså latinsk, og kommer af masturbari, som er en sammensætning af to ord. Det er dog lidt uklart hvordan. Mas betyder i forskellige kontekster mandlig, og turbare betyder at ophidse. Altså, mandlig ophidselse. Andre mener, at mas er afledt af manus, som betyder hånd. Og sammensat med turbare, bliver det til at ophidse med hånden. En tredje forklaring kunne være, at det er sammensat af manus, altså hånd, og stuprare, der betyder at svine til eller besudle. Altså at gøre sin hånd beskidt eller besudle med hånden.

Kusse

Ordet kusse, som er svensk dialekt, kommer af det fællesgermanske ord kutson, som betyder hulrum eller hvælving. Mange har den opfattelse, at kusse er en retro-version af fisse. Blandt andet hørt omtalt som en 70’er måtte. Det hænger måske sammen med, at det var det ord, der blev brugt mest om kvindens køn, da pornoen blev frigivet i Danmark. Således blev ordet kusse især brugt af 68’er generationen.

Fisse

Er nok det mest benyttede slang for kvindes køn. Og det er nok de færreste der tænker på atomfysik, når ordet fisse passerer tankerne. Men ikke desto mindre menes det, at de to ting kan hænge sammen. Ordet fisse kommer højst sandsynligt af det latinske ord fissio, som betyder spalte (deraf også ordet fission, som betyder atomspaltning). Ordet er afledt af det ældre ord fisse, jævnfør norsk dialekt fissa, som betyder at gøre blank eller pudse. Og samme ord på svensk betyder “have samleje med”.

Klitoris

Ordet klitoris kommer af det græske kleitoris, som betyder lille bjerg. Den græske læge Hippokrates (ca. 460 f.kr. – 370 f.kr.) beskrev den som columella, der betyder lille søjle. Den persiske læge Avicenna (980 – 1037 e.kr.) navngav den albatra eller virga, som betyder kæp, stang eller stav. Den italienske anatomiprofessor Realdo Colombo mente, han var den første der opdagede klitoris og navngav den Venus, som betyder kærligheden eller begær. Colombos påstand blev omstridt af hans efterfølger Gabriele Falloppia (som opdagede æggelederne), der også mente, han var den første til at opdage klitoris. Begge påstande blev afvist af den danske anatom Caspar Bartholin. Han mente klitoris var udbredt kendt i medicinske kredse siden det 2. århundrede. Du kan se vores udvalg af klitoris vibratorer her.

Skamlæber og skamben

Man kan undre sig over, hvad der er at skamme sig over ved kropsdele, vi er blevet udstyret med fra naturens hånd. Men ikke desto mindre kan vi i den tidlige litteratur læse og tyde, at skam har haft en central position i kristen kultur og selvforståelse. Ordet skam har en uklar oprindelse. Et bud er, at det kommer af det fællesgermanske skamma, der oprindeligt har betydet kort eller afkortet. Det hænger sammen med, at den originale grundbetydning af skam skulle være afkortning eller forringelse. På latin finder vi også udtrykket labia (læber) pudendi (skam).

Men i forhold til den historiske betydning og arv kommer vi måske tættest på en forklaring med det indoeuropæiske ord sk(j) em, der betyder at tildække eller tilhylle. Vi kender det fra fortællingen om syndefaldet i 1. Mosebog. Her fortælles det, hvordan Adam og Eva skammer sig over deres nøgenhed og tildækker deres køn med figenblade efter at have spist af kundskabens træ. I dag er den korrekte betegnelse kønslæber og kønsben.

Onani

Det kan synes lidt blasfemisk, at betegnelsen for den lystudløser, når egne fingre masserer vores kønsdele, kan findes i Bibelen. For kvinder virker det oven i købet lettere diskriminerende, at onani oprindeligt kun er dækkende for mandlig, seksuel selvtilfredsstillelse, men sådan er det. Ordet onani kommer af Onan, som er en bibelsk figur fra Første Mosebog. Han ægtede sin afdøde brors hustru, Tamar. Onans far, Juda, beordrede sønnen at gøre hende gravid, men Onan lod sin sæd gå til spilde på jorden. Barnet ville nemlig ifølge samtidens opfattelse være regnet for den afdøde brors.

Gud straffede hans “spild” med døden. Begrebet blev derfor først defineret som om en seksuel akt inkluderende mindst én mand, hvor dennes sæd spildtes i forhold til formålet at kunne gøre en kvinde gravid. Den historiske brug dækker derfor over afbrudt samleje, hvor manden udtømmer sin sæd uden for kvindens skede. Og er derfor mandlig (men ikke kvindelig) masturbation. Du kan se et udvalg af onaniprodukter her.

Dildo

Ordet dildo er lånt fra engelsk, men det er uklart, hvorfra det oprinder. En nærliggende forklaring kunne være, at det kommer af det italienske diletto, der betyder glæde eller nydelse. En anden forklaring går på en henvisning til en fallosformet pind, som bruges til at låse en åre i stilling på en lille båd. Den blev indsat i et hul på siden af båden, og formen var meget lig den med en dildo.

Dildoer af sten er fundet i arkæologiske udgravninger og har sandsynligvis været eksisterende i en eller anden form gennem det meste af menneskets historie. Således har der været mange henvisninger til dildoer i den historiske litteratur. F.eks. Det Gamle Testamente i Ezekiels bog 16:17: “Du brugte de guld- og sølvsmykker, jeg forærede dig, til at lave mandsfigurer af og horede med dem”.

Bedøm dette indlæg

Se også

Test af Fleshlight – Teagan Presley

Jeg var så heldig fornyligt at få fingrene i en Fleshlight Girls – Teagan Presley for noget �

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.