I foråret 2013 havde jeg samleje med en mand første gang (lad os kalde ham Daniel). Jeg var her 20 år gammel. Indtil da havde min seksuelle erfaring været lille. Jeg havde aldrig givet handjobs, blowjobs eller noget, jeg havde højest fået finger af en ekskæreste. Men i slutningen af 2012 forelskede jeg mig. Men han havde en kæreste, og jeg havde gjort det meget klart overfor ham, at jeg aldrig ville lave noget sammen med ham, så længe han havde en kæreste.
En aften var jeg dog knap så behersket. Vi var til druk hos en fælles veninde (vi kalder hende Anni) i 2012, hvor jeg havde besluttet mig for, at nu skulle det ske, trods han stadig havde sin kæreste – som i øvrigt var veninder med min bedste veninde. Totalt kaotisk og problematisk. Men lad nu det ligge for nu. Vi blev fulde, og jeg blev meget fuld. Jeg endte med blackout, hvor de ikke kunne få kontakt til mig, de ringede derfor efter min storebror, der hentede. Dagen efter var min gode veninde, Anni så underlig. Hun og Daniel havde været venner i lang tid, før jeg lærte Daniel at kende. Jeg havde ikke tid til at bore i det, da vi hjemme skulle have huset fuld af gæster. Alle min mors familiemedlemmer kom til påskefrokost.
Anni åbnede så endeligt op overfor mig. Hun og Daniel havde haft sex om aftenen, efter jeg var blevet hentet og de andre gået i seng. Jeg var knust. Jeg var rasende. Men jeg kunne ikke reagere, for vi skulle jo have gæster. Hvordan kunne hun gøre det?! Mod mig? Hun vidste, jeg aldrig ville tilgive det. En god veninde går aldrig efter en fyr, hendes veninde er vild med. Det ved alle da, right? “Jeg ved godt, det ikke er nogen undskyldning, men jeg var fuld…” Bla, bla, bla! Hold dog kæft. Samtidig blev jeg enormt ked af det på vegne af Daniels kæreste, og jeg fik kvalme over, at jeg selv ville have budt hende det samme, hvis jeg ikke var blevet så fuld.
Daniel gik til bekendelse. Ikke med, at han havde haft sex med Anni, nej nej. Men hver gang jeg havde forladt min drink, hældte han mere vodka i. Ja, så kan man sidde og tænke, at det ville jeg kunne smage, men nej. Ikke når jeg i forvejen var lidt fuld, og nærmest bare hældte ind uden at smage på det. Det var det, han havde det dårligt med. At han havde fyldt mere vodka på min drink. Ikke at han havde haft sex med Anni, velvidende at jeg var forelsket i ham, ej heller at han havde været sin kæreste utro. Han påstod, han var kristen. Gik i kirke. Troede inderligt og oprigtigt på Gud. Jeg har altid haft min tvivl om det. Men det er ikke det, dette oplæg handler om.
Daniel… Den nar. Jeg var så dårlig. Tænk at jeg ville have haft sex for første gang med en mand, der allerede var i et forhold. Eller “mand” bør man måske nærmere sige. For der var sgu ikke meget mand over ham.
Nu kunne man så sidde og tro, at det var slutningen. At jeg aldrig tilgav Anni eller Daniel og ikke har kontakt til dem længere. I wish!
Anni “tilgav” jeg, men det vil jeg ikke komme nærmere på nu. Daniel derimod… En uges tid efter eller sådan, om fredagen skrev Daniel, om han ikke måtte komme forbi. Han havde slået op med sin kæreste og ville gerne se mig. Klokken var allerede lidt mange, og jeg var ikke barberet, så jeg sagde nej, men at vi kunne mødes om lørdagen. Han fortalte detaljeret, hvordan han havde været hjemme ved sin – nu ekskæreste, og slået op med hende på den rigtige måde. Han accepterede min aftale, og jeg var henrykt! Nu var han single, og så kunne han blive min.
Jeg ser mig selv som kristen på min egen måde. Jeg bander, jeg drikker, jeg har sex, jeg går ikke i kirke, undtagen juleaften, men jeg beder til Gud, jeg tror på ham, jeg ved, han er der. Så i min naive tro, var Daniel den perfekte mand for mig…
Det blev lørdag, jeg var barberet, og jeg var klar. Han kom, og vi gik ind på mit værelse. Jeg boede stadig hjemme, så vi så film indtil mine forældre gik i seng. Og så skete det. Det, jeg havde ventet på. Men det var ikke fantastisk. Det var ikke unikt. Det var ubehageligt. Det gjorde ondt. Og lige da jeg endelig var ved at vænne mig til det, så var han færdig. Done. Han tog kondomet af, tog sit tøj på, gik ud og smed kondomet ud, og så kørte han. Jeg tror, jeg maks. har fået tre beskeder fra ham i dagene efter, til trods for, at jeg sendte mange til ham. Narrøv. Eller var jeg bare naiv?
Jeg ved, jeg var naiv, men retfærdiggøre det hans handling?
For at gøre ondt værre… Her kommer det. Han var ikke taget hjem til sin kæreste og havde brudt med hende om fredagen. Han havde ringet til hende om lørdagen, lige inden han kom ind til mig. Hun holdt fødselsdag for sine veninder, og han slog op med hende over telefonen! Og som om det ikke var slemt nok, så havde han da om fredagen, efter mit afslag, spurgt Anni, om han ikke måtte komme forbi. Hun kunne ikke, men ellers havde hun sagt ja. DOUCHEBAG!!! Hvis I spørger mig altså…
Men det er historien om, hvordan jeg mistede min mødom… Ikke rosenrødt som mange andre, men jeg ved, jeg alligevel har været mere heldig end nogle. Og det er trist……
