Hjem » Blog » Gæsteindlæg: Hvorfor vil fru Jensen Fifty Shades?

Gæsteindlæg: Hvorfor vil fru Jensen Fifty Shades?

Lige det spørgsmål vil Miss Robinson kigge lidt nærmere på. Det er lidt interessant, hvad det egentligt er, der får flokke af kvinder, til frådende at flå de erotiske noveller, romaner og bøger ned af hylderne.

Jeg har ikke kunne finde statistikker på, hvem det er der læser de erotiske skriverier, for uanset hvor man læser anmeldelser og artikler om emnet, nævnes forskellig alder og typer.

Det er ligesom om, at der ikke rigtigt er nogen, der har kastet sig ud i den undersøgelse. I min teori er det kvinder mellem 18-60 år, for når jeg spørger i min omgangskreds og et hak længere ud og på de sociale medier, er det vildt forskelligt. Enten elsker man de erotiske skriverier eller også gør man ikke. Selvom mange læser de erotiske fantasier, kan krimi, biografi og fantasy også findes i reolen eller appen. Publikummet er ikke bestemt, det spænder bredt både på alder, status og læsevaner.

Hænger det sammen med, at porno mere er for mænd – lige på og hårdt efter en manus der siger, at kvinden der gennempules, skal stønne jaaaaaa åååhhhhhh hårdere om og om igen. Der overlades ikke noget til fantasien, det er opstillet og meget visuelt.

Kvinder tænder mere på det auditive og det de hører. Historier hvor de kan bruge deres fantasi, sætte sig i personernes sted og drømme sig hen til sengen i Christians ”Red room of pain”. De fleste drømmer om den mandlige hotte fyr i den hvide Audi, der sparker benene væk under en og bortførers i solopgangen til vild sex på stranden. Selvfølgelig ser kvinder også porno, men sjældent fra start til slut, 10 minutter kan gøre det, og så er vi videre uden brug af fantasi og indlevelse.

Fifty Shades of Grey

Vi kan ikke komme udenom den frække fortælling. Det er jo ikke et tilfælde, at E. L. James, forfatter af Fifty Shades of Grey bøgerne, kan sætte hak ved 100 millioner solgte bøger på 52 forskellige sprog.

Hun har med Christian Grey og Anastasia Steel, nærmest skabt en tsunami af småliderlige kvinder over hele verden. En helt ny generation af kvinder, og få mænd, sidder fuldstændigt opslugt af bøgerne og nu også filmene.

Mange har læst bogen og set filmene op til flere gange, inklusive undertegnede. Vi kan bare ikke få nok. Om det er det mørke og for nogen ukendte univers BDSM, der vækker et indre sexmonster, eller om det blot er kærlighedshistorien der fanger, tror jeg er meget individuelt.

En ting er i hvert fald sikker, som E. L. James også selv har udtalt i 2012, citat: ”Jeg deler fantasi med 40 millioner andre kvinder”. Det tror jeg hun i 2017 kan gange med i hvert fald tre!

Sexlegetøj hives ned af hylderne og husmødre verden over vil Fifty Shades. Så kan man syntes om Fifty Shades of Grey eller ej, men jeg VED at mange ægtemænd rundt om i verden, går rundt med store smil på læberne. De har ikke noget imod, at konen lige er fraværende et par timer, når hun sidder med en saftig bog i hånden og liderlige øjne, for de ved, at når hun er færdig med at læse, så kommer det ham til gode.

Hvad gør fortællingerne ved os?

Her vil jeg tage udgangspunkt i mig selv, for tilfældigvis hører jeg selv til en af de småliderlige kvinder, der ELSKER erotiske noveller, romaner og bøger.

Mit liv har forandret sig en del de sidste 6-7 år. Jeg gik ned med stress der selvfølgelig udløste en sygemelding. Tiden gik bl.a. med psykologsamtaler, personlig udvikling og pleje af sindet. Resten af tiden gik med at læse bøger, de frække af slagsen.

Jeg søgte ind i en verden, af romantik, forførelse, kærlighed og sex… masser af sex. Det udløste automatisk lyst, begær og fantasi. De erotiske fortællinger blev meget hurtigt en slags sexmanual, og manden i huset fik travlt. Jeg blev hurtigt mere åben om emnet, og fik lyst til at udfordre og pirre min sexlyst.

Det blev plads til fantasien om den dominerende elsker, der forfører mig, forkæler mig med smykker og opmærksomhed. En mørk personlighed der tager mig vildt og voldsomt og fordeler små pisk på min krop. Jeg blev tændt af fantasien, så hvorfor ikke også i virkeligheden? En ny kvinde blev født. Mere åben om min seksualitet og liderlighed, et pludselig meget spændende sexliv, der i den grad var gået i stå ovenpå tre graviditeter. Jeg fik vækket min sanselighed, nysgerrighed og begær til min elskede mand, en mand der var ovenud lykkelig, fordi fruen pludselig foldede sig ud som en smuk sommerfugl, lige på nær den lille detalje, at hun var fyldt med begær og temmelig lysten. Derfor satte han sig også ned (efter ordre fra fruen) og læste bøgerne, der havde vækket mig til live.

Bogreolen bugner af erotiske noveller

Jeg har bestemt ikke læst alle bøger, og ønskelisten er lang, men jeg har været igennem en del allerede. Fx finder man disse bøger i min reol:

Alle sammen super fede bøger med masser af dampende sex, begær, lyst og kærlighed! Der kommer flere og flere bøger på markedet, men det der glæder mig er, at flere og flere danske forfattere finder vej gennem nåleøjet og udgiver lækre skriverier. Det fortæller mig at der er stor interesse og mange har glæde af erotikkens verden, også på skrift. Hvis det skaber lyst, begær og fræk fantasi for en, primært kvinde, at læse de erotiske fortællinger, så skal forlagene endelige fortsætte med at udgive.

Udover et massivt babyboom, for vi også en verden af sunde og lykkelige mennesker, der tanker masser af naturlig kemi på den fede måde. Sex er sundt både for ægteskabet og helbredet. Kroppen får en naturlig dosis af lykkepiller, hver gang man får orgasme. Hvis det kan få skilsmisseprocenterne til at falde og forebygge en masse sygdomme, kan jeg ikke se hvad man skal have imod erotik i alle former og størrelser.

Nu skriver jeg selv erotiske noveller

At jeg gik ned med stress, var i virkeligheden det bedste der kunne ske. Jeg fik selv lyst til at skrive erotiske historier. Noveller med fiktive personer og handlinger taget ud af min fantasi, fra erfaring og historier jeg har hørt fortalt i krogene. Novellerne ligger gratis på min hjemmeside detlumrehjørne.dk i håb om, at nogen vil læse. Noget tyder på, at der er masser der vil, da statistikkerne fortæller, at det er siden med noveller der er mest besøgt. Ellers kan i altid læse masser af sexnoveller her eller på Lystica.dk.

Pt. Arbejder jeg på en erotisk roman og når den er færdig, flyver den afsted til alle forlag i DK, for hvem ved, måske er det den næste bestseller. Fifty Shades of Grey har sat gang i livet som erotik- og sexblogger samt tester og anmelder af sexlegetøj.

Christian Grey er blevet et symbol på nyt liv, og det æres han med, ved at hænge som plakat i mit soveværelse. Kig forbi detlumrehjørne.dk og læs med!

Love and sex makes the world go around!

YOLO fra Miss Robinson, sexblogger hos Missgrey.dk

Find også mere fra Miss Robinson på Detlumrehjorne.dk

Se også

Genbrugspladser indfører særskilte containere til sexlegetøj

I de senere år har danskerne taget sexlegetøjet til sig i stor stil, faktisk i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *