Hjem » Blog » Danske sexshops går glip af omsætning

Danske sexshops går glip af omsætning

Trods omsætningsrekord: Danske sexshops på nettet misser halvdelen af omsætningen

DIBS årlige opgørelse over nethandlen i Danmark, viser at nethandlen slog alle rekorder i 2016. I alt blev der omsat for 83.8 milliarder kroner på nettet i 2016 – næsten 13 milliarder mere end i 2015. Sexlegetøj var dog en af de brancher, der ikke oplevede så stor omsætningsfremgang i 2016. Det skyldtes især den sene lancering af film nummer 2 i Fifty Shades-serien. Tallene viser dog også, at danske online sexshops kunne have tjent dobbelt så meget!

Sexlegetøj er nok en af de brancher, der har haft størst fordel af, at folk kan handle på nettet. For det er længe siden, at nogen skulle gå i snuskede butikker i storbyens sidegader for at handle sexlegetøj. Det kan ske i al ubemærkethed på nettet, og fremsendes diskret med posten – i de fleste tilfælde så hurtigt, at folk kan tage det nye sexlegetøj i brug allerede næste aften.

Det har betydet omsætningsfremgang år efter år, siden de første danske webshops med sexlegetøj åbnede. Omsætningsfremgangen var dog for første gang stagnerende i 2016.

Danske kunder køber for 1.300 kr. sexlegetøj på nettet om året

Ifølge DIBS årsopgørelse over e-handlen på de hjemlige erotiske webshops I 2016, handlede 240.000 danskere for tilsammen 312 millioner kroner på danske sexshops på nettet. Det svarer til, at hver enkelt kunde har lagt i gennemsnit 1.300 kroner i de erotiske butikker på nettet i løbet af 2016 – eller at hver eneste dansker købte sexlegetøj for 52 kroner.

Dermed ligger omsætningen nogenlunde på niveau med 2015 – men stadig lidt over. Af kilder i branchen skyldes det især, at den forsinkede anden film i Fifty Shades of Grey-trilogien først kom sidst på året i 2016. Det kunne til gengæld ses på julesalget i de erotiske online-butikker, der boomede som aldrig før.

Kunne have tjent næsten dobbelt så meget

DIBS årsopgørelse over den danske e-handel indeholder også en brugerundersøgelse. Den belyser danskernes forbrugsvaner på nettet. Her angiver 45 % af brugerne, at de har valgt at handle i udenlandske webshops – enten på grund af lavere priser, et bedre udbud eller mere unikke produkter.

Overfører vi disse tal til sexlegetøjsbranchen, svarer det til, at danske erotiske webshops er gået glip af en omsætning på 140,4 millioner. Det svarer til næsten en forøgelse af omsætningen med 30 %.

Tilsvarende viser DIBS brugerundersøgelsen, at omkring 38 % af forbrugerne afbryder købet, enten fordi de er usikre omkring handelsbetingelserne, ikke finder produktinformationerne eller serviceniveauet på webshoppen gode nok, eller simpelthen fordi de ikke har tillid til websitet. Gælder den samme procentsats for sexlegetøj, svarer det til, at der kunne være omsat for yderligere næsten 110 millioner kroner.

Altså kunne de danske online sexlegetøjsbutikker have tjent næsten dobbelt så meget, hvis de havde været bedre til at servicere kunderne og holde på de nethandlende, der i stedet købte på udenlandske sexshops.

Endnu større omsætning med e-mærket på webshoppen

Faktisk kunne danske sexshops have solgt endnu mere – eller rettere nogle af dem går glip af en omsætningsfremgang på op til 39 %, hvis vi skal tro en case fra den danske certificeringsordning E-mærket.

For det er nemlig ikke alle de danske erotiske webshops, der har e-mærket på deres online butik. Faktisk er det kun 11 af de danske 29 online sexshops, som prissammenligningssitet dildo-priser.dk overvåger, der er certificeret af E-mærket. Det vil sige at næsten 2/3 af de danske erotiske webshops kunne have øget omsætningen yderligere.

 

Se også

Miss Fantasy: Guide til rimjob!

Miss Fantasy er helt ny her på Dildo-priser.dk. Her kommer hun til at blogge om …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *